Forfatteraften med Katrine Marie Guldager

Forfatteraften med Katrine Marie Guldager

Forfatteraften med Katrine Marie Guldager

Katrine Marie Guldager er en af Danmarks mest læste forfattere og har både skrevet digte, noveller og børnebøger. Hun fortæller bl.a. om, hvordan hun skriver og tankerne bag hendes bestsellere.


Mest kendt er Katrine Marie Guldager nok for Køge-krøniken, som beskriver en dansk families historie over 50 år, men også senere romaner som "En uskyldig familie" og "Bjørnen" er blevet bestsellere. Gældende for alle hendes bøger er, at de søger vildvejene, som både overrasker og udfordrer læseren.

Helt centralt er Katrine optaget af det enkelte menneskes vilkår og ansvar i en moderne opdelt verden, både nationalt og internationalt.

Det samme og noget helt andet - om at blive fremmed i sin egen familie

Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie? Fornemmelsen af, at din søster lige er lidt tættere på jeres mor, end du er? Taler de om dig bag din ryg? Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på? Og hvorfor blander din faster sig?

Efter at have skrevet flere romaner med unge mænds "Coming of Age" historier (En uskyldig familie, Et rigtigt liv), skriver Katrine Marie Guldager nu sin egen - i romanforman.

Det samme og noget helt andet, som er titlen på romanen (januar 2021), handler om at blive til. Romanen følger en ung kvinde der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid, og om familiens skrøbelige fællesskab.

Med udgangspunkt i Det samme og noget andet vil Katrine Marie Guldager fortælle om noget mange danskere oplever: At blive fremmed i sin egen familie.

Fakta: Tilbage i 1994 blev Katrine både cand.phil. i dansk, afsluttede Forfatterskolen, debuterede med sin første digtsamling og modtog derefter Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik i 1996. Siden da er det blevet til et meget mangfoldigt forfatterskab. Katrine udfordrer ikke kun læserne, men også sig selv med poesi- og prosaformerne, da hun forsøger at provokere sit eget realistiske udgangspunkt. Den ydre sandsynlighed spiller læseren et puds, og man kan sidde tilbage med følelsen af, at man er blevet snydt lige foran næsen af en.

Talentskolen

I efteråret 2020 startede vi på et nyt koncept, hvor vi havde en "upcoming" forfatter fra Talentskolen til at læse op inden foredraget. Denne gang er det Amalie Buchard, som er førsteårselev på Talentskolens forfatterlinje og prosaist. Hun debuterede for nylig i Magasinet Cypress no. 2 med teksterne, Knud & Charlie, som hun vil læse op denne aften. Amalie skriver på en roman og studerer Litteraturvidenskab i København.