Lars H.U.G.: Mit liv med Lars H.U.G

Kom til eksklusivt foredrag med manden, der nok bedst kendes som frontmand i rockgruppen Kliché og under navnet 'Lars H.U.G.' fredag den 18. juni på Holmegaard Værk.


'Mit liv som Lars H.U.G.' er et hudløst ærligt foredrag om manden bag det berømte navn. Om hvordan han, til trods for sin lange og yderst aktive musikkarriere, ikke opfatter sig selv som en musiker, der maler, men som en kunstmaler, der også spiller musik. Og om hans syn på rockmusikkens, malerkunstens og samfundet udvikling set i lyset af hans egen, begivenhedsrige livshistorie - fra barndom og ungdom i 50'ernes Aarhus og frem til i dag.

Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Lars H.U.G. ligesom, at man også helt eksklusivt kan købe det spritnye, tredobbelte livealbum fra den historiske koncert i et propfyldt Store Vega tilbage i 2016 i anledning af musikhusets 20-års jubilæum - naturligvis signeret.

Udgivelsen indeholder 28 sange fra jubilæumsarrangementet samt en 88 siders MEGA SONGBOOK, der medtager alle hans sangtekster med et nyt og renskrevet twist og tilhørende illustrationer samt et håndsigneret grafisk tryk lavet af H.U.G. selv.

Livestreaming af foredraget
Der vil være et begrænset antal fysiske pladser til arrangementet, men som noget helt nyt tilbyder Holmegaard Værk nu også nysgerrige sjæle mulighed for at købe adgang til oplevelsen online gennem en livestreaming-forbindelse til en reduceret pris.

Streamingen vil foregå via YouTube, og vil blive liveproduceret med to kameravinkler, der giver dig adgang til at nyde oplevelsen hjemme i egne opgivelser i stuen - helt uden mundbind, coronapas og kun iført underbukser.

Det vil undervejs i streamingen være muligt at stille spørgsmål, som ved endt foredrag kan videregives i salen* - du er med andre ord med hjemmefra. Efterfølgende vil der være adgang til streamingen i hele den fortløbende weekend. Du kan derfor se eller gense foredraget - lige når det passer ind i dine planer.

Livestreamingen forudsætter, at du har adgang til YouTube og en god internetforbindelse. Streaminglinket må ikke videregives til tredjepart. Du er dog velkommen til at invitere venner og bekendte forbi stuen til en aften i selskab med Lars H.U.G.

*Vi forbeholder os retten til at tage udvalgte spørgsmål fra kommentarsporet. Vi kan derfor ikke garantere, at dit spørgsmål vil blive videregivet i salen.