Rundvisning: Det mørke museum

Hør om fortidens uhyggelige fortællinger på Holmegaard Værk, når vi sammen går rundt på værket i lygternes skær.


Tirsdag den 2. november, på De Dødes Dag, byder Holmegaard Værk inden for til en aften i uhyggens tegn, hvor vi kommer rundt på værket og hører om farerne, de giftige processer og spøgelset, der huserer i kælderen.

Vi mødes, efter mørket falder på, og i lygternes skær går vi sammen rundt på værket og hører om fortidens uhyggelige fortællinger her på stedet. De medrivende, nye og ældre historier er hentet frem fra gamle arkiver og fra folk, der selv har oplevet det hele tæt på. Det kommer bl.a. til at handle om radioaktive glas, arsenikskyernes farer, spøgelset i kælderen, mosens mørke dybe vand og brandene på værket. Vi skal også høre lidt om glasværkernes fælles skrækhistorier om syrekar og flasker med gift.

Praktisk information
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard, Fensmark.
Mødested: Foran sofaen i foyeren
Dato og tid: 2. november 2021, 17.30 - 18.30
Alm. billetpris: 150 kr.
Næstved Museumsforening billetpris: 125 kr.
Årskortholder billetpris: 50 kr.

Museumsforeningskort / årskort skal kunne fremvises ved ankomst.

Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.