Podcast Lounge: 'Den sidste modstandsmand'

Podcast Lounge: 'Den sidste modstandsmand'

Podcast Lounge: 'Den sidste modstandsmand'

Fortællinger fra en KZ-lejr-overlever.


Du hørte rigtigt! Efter sommerens mange arrangementer er det igen tid til at trække indendørs med podcasts, hygge og gode samtaler. Det sker, når Næstved by People og Næstved Bibliotek igen blænder op for Næstveds helt egen podcastlytteklub, 'Podcast Lounge'!

Torsdag aften d. 2. december mødes vi i det nyindrettet Kulturhuset Boderne, hvor vi sammen lytter til ét afsnit af DR-podcastserien 'Den sidste modstandsmand'. Serien omhandler den tidligere modstandsmand og KZ-lejr-overlever Knud Christensen, hans ungdom under 2. verdenskrig, og hvordan hans liv forvandlede sig fra skoledreng til modstandsarbejder i denne tid.

Aftenens podcastafsnit handler mere specifikt om Knuds tid i den tyske KZ-lejr Dachau, Danmarks befrielse og den følelse Knud sad tilbage med, da befrielsen kom - alt sammen fortalt af Knud selv i et interview udført af hans søn.
Efter gennemlytningen starter vi en kort og uhøjtidelig samtale om podcasten, historie, samfundet, andre medier med samme emne, og hvad der ellers falder os ind. Som afrunding kommer både biblioteket og Næstved By People med forslag til videre lytning, læsning og/eller film-kiggeri baseret på aftenens tema.

Næstved Bibliotek og Næstved by People sørger for hyggelig stemning, drikkevarer og en lille goodiebag med snacks til hver deltager.

Vil du vide mere om Podcast Lounge? Så klik ind på www.naesbib.dk eller www.facebook.com/naestvedbypeople

Arrangementet er gratis, men billetbooking er nødvendigt.