Europas kriser og konflikter - før og nu - 12 Foredrag

Foredrag v/Tommy P. Christensen.


Den europæiske historie kan være svær at holde styr på med de talrige kriser og konflikter siden de to verdenskrige. I denne spændende række af foredrag tager vi fat i de enkelte europæiske nationers historie før - og efter milleniumskiftet. Ofte har der i de enkelte lande være forhold, der også påvirket udviklingen uden for landets egne grænser.
En ting vi kan lære af den historie er, at viden om de enkelte kriser og konflikter ganske ofte kan sætte os i stand til at se, hvorledes de også kan sætte deres fingeraftryk på den europæiske historie...
Alle onsdage indledes med en landepræsentation, hvor særpræg af historisk, religiøs og politisk art ridses op, og efter en pause med kaffe, the og kage, tager vi fat på de nyere kriser og konflikter i - og omkring - nationen. Der udleveres udførligt undervisningsmateriale med kildehenvisninger ved alle foredragene. Tilsammen giver det et godt overblik over de væsentligste problemer i nyere europæisk historie.

1. Tyskland - fra Bonn til Berlin
Onsdag d. 19. januar 2022 kl. 18.30 - 21.00

"Stunde Null" er det totale tyske sammenbrud i maj 1945 blevet kaldt, men trods sønderbombede storbyer og et tysk territorium opsplittet i besættelses-zoner administreret af russere, amerikanere, englændere og franskmænd. Vi ser på udviklingen i "zonernes Tyskland" - der på få år og en Berlin-blokade resulterede i oprettelsen af Vesttyskland (ny grundlov i maj 1949) og DDR (ny forfatning oktober 1949). Berlin forblev den (øst-)tyske hoved-stad, og Bonn blev Vesttysklands nye regeringsby og de facto hovedstad 1949-1990. Frem til 1999 var Bonn regeringssæde for det nye forenede Tyskland. Vi fokuserer på de to tysklande og sammenlægningen efter Murens fald. Konrad Adenauer, Walter Ulbricht, Willy Brandt, Erich Honecker, Franz Josef Strauss, Helmut Kohl og Angela Merkel er blandt de magtfulde politikere vi hører om, ligesom tiden efter Genforeningen der i Merkels regeringserklæring d. 29. januar 2014 blev sammenkædet med 65-året for forbundsrepublikkens oprettelse og EU's udvidelse mod Øst - 25 år efter Murens fald.

2. Finland - energiafhængighed af Rusland eller fransk atomkraft?
Onsdag d. 26. januar 2022 kl. 18.30 - 21.00

Omkring 20 procent af den finske el-forsyning samt betydelige mængder af olie og naturgas kommer fra Putins Rusland. Op mod halvdelen af den fin-ske befolkning (48 %) anser atomkraft for en løsning på klimakrisen. Danmark og Tyskland kæmper for vind og sol, men i december 2021 kom EU-Kommissionen med et udspil til, hvorvidt a-kraft skal stemples som grøn? Vi ser nærmere på Finlands situation efter Den 2. Verdenskrig og udviklingen i landets energiforsyning under klimakrisen og under pres fra Rusland. Selv De Grønne i Finland finder, at a-kraft bør være en del af løsningen på klimakrisen. Må man sætte målet over midlet og forsøge at nedbringe vores udledning hurtigst muligt og mest muligt?

3. Polen
pladsmangel ved Østersøen?
Onsdag d. 2. februar 2022 kl. 18.30 - 21.00

Der skal oprettes en uafhængig polsk stat, som skal omfatte de områder, der bebos af utvivlsomt polske befolkninger, og den skal have sikret fri og tryg adgang til havet, og dens politiske og økonomiske uafhængighed og territoriale ukrænkelighed skal garanteres ved international overenskomst bestemte USA's præsident Woodrow Wilson op til forhandlingerne ved Den 1. Verdenskrigs afslutning. Det lød godt og rigtigt, men lagde kimen til en ny verdenskrig, da de fire europæiske stormagter, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Rusland skulle forholde sig til Polens retmæssige placering på Europa-kortet. Etableringen og udvidelsen af EU ser ikke ud til at have bragt løsningen på "Det polske spørgsmål".

4. Schweiz
Europas store paradoks?
Onsdag d. 9. februar 2022 kl. 18.30 - 21.00

Hele Schweiz's nyere historie rummer en række paradokser, der dementerer vanlige populistiske betragtninger. Landets opdeling i selvstændige kantonner skulle signaliserer splittelse og svaghed. Neutraliteten skulle være en umulighed mit i mellemkrigstidens Centraleuropa med grænser op til Tyskland og Italien. Et dybt konservativt land, der har valgt at stå uden for EU. En multinational befolkning bestående af mere end 60 % tysktalende samt et et fransktalende mindretal på ca. 20 % og en etnisk gruppe italien-ere på ca. 10 procent lyser som en problematisk cocktail. Det skal vi se nærmere på. Hvordan tegner fremtiden for en sådan centraleuropæisk nation?

5. Estland
en af flere småstater omkring Østersøen
Onsdag d. 16. februar 2022 kl. 18.30 - 21.00

I Norden foretrækker vi at slå de tre baltiske lande sammen i vores omtale af de kriser og konflikter som kan opstå i Østersøområdet. Men det bliver så glemt, at Danmark i en årrække har leveret støtte til NATO's fremskudte til-stedeværelse i Estland.
Vi opridser Estlands nyere historie og ser nærmere på det danske bidrag til opbygning og udvikling af det estiske forsvar. Er den danske regering og det danske folketing indstillet på at gå ind i krig for Estlands frihed og suverænitet, hvis situationen skulle opstå, hvor det bliver nødvendigt, - eller vil vi nok en gang foretrække at lade esterne i stikken?

6. UK - Briterne, Brexit og fremtiden
Onsdag d. 23. februar 2022 kl. 18.30 - 21.00

Siden The British Empire gik i opløsning, har man søgt at fastholde mindet som et udtryk for storheden i at have gået Brexit. Med Boris Johnson ved roret sejler landet bort fra det øvrige Europa, og det er tragisk-komisk, at der blandt mange migranter er en tro på, at der venter dem et godt liv, hvis de kan komme til Storbritannien. Brexit fremhæves af menneskesmuglerne som et argument for at tage til Storbritannien. Vi ser på landets historie fra Den 2. Verdenskrig og til nu.

7. Ukraine
på kanten af Europa og på kant med Rusland
Onsdag d. 2. marts 2022 kl. 18.30 - 21.00 OBS lokale 117

Siden Putins Rusland annekterede Krim fra Ukraine, har forholdet mellem de to lande kun blevet dårligere. For at yderligere at strø salt i såret har præsident Putin ved flere lejligheder taget parti for Hviderusland og den hviderussiske præsident Alexander Lukasjenko.
Ukraine har beskyldt Hviderusland og Rusland for at skabe en migrantkrise ved EU's østlige grænser til Hviderusland, som har efterladt tusindvis af mennesker strandet ude i kulden. Lukasjenko benægter at have orkestreret migrantkrisen, og hans give ydermere udtryk for, at det er muligt, at man kunne finde Hviderusland side om side med Rusland i en militær konflikt med Ukraine, og han anerkender Krim som russisk. Kan annekteringen af Krim være en historie, der gentager sig med de østligste dele af Ukraine?

8. Sveriges genoprustning - en afgørende del af NATO's østfront?
Onsdag d. 23. marts 2022 kl. 18.30 - 21.00
"Finlands sag er vor" - høres som en vanlig bemærkning i Sverige, når der diskuteres svensk forsvarspolitik. Vi ser på de historiske aspekter i sagen, hører om operation "Stella Polaris" - der blev af uvurderlig betydning for bedømmelsen af Sovjetunionenens kapabilitet og intentioner i Den kolde Krigs første årtier.
Om de svenske politikeres ønske om at høste den såkaldte "fredsdividende" og den afrustning Sverige gennemgik fra 1990'-erne.
Nu genopruster Sverige for fuld kraft og i perioden 2021-2025, genoprettes fem regimenter og Upplands flyflotille i Uppsala ved Stockholm. Total- forsvaret moderniseres, og der er blevet placeret kampvogne på Gotland.
Hvad frygter de svenske politikere - og er de mere frygtsomme - eller mere forudseende, end de danske?

9. Litauen - storslået historie men også en lille nabo til Rusland
Onsdag d. 30. marts 2022 kl. 18.30 - 21.00

I Norden foretrækker vi at slå de tre baltiske lande sammen i vores omtale af småstaterne mellem Rusland og Østersøen, men de er faktisk forskellige i sprog, historie og størrelse. Litauen er arealmæssigt større end Danmark, men med en befolkningsstørrelse, der er omkring det halve. Nærheden til Polen, såvel historisk som religiøst (ca. 80% bekender sig til den romersk-katolske Kirke) er central i det lille lands historie, da Litauen var i union med Polen, indtil begge lande blev indlemmet i Rusland i 1795. Men i 1918 opnåede selvstændighed, omend den litauiske nation atter blev besat af og indlemmet i Sovjetunionen 1940. Sin frihed fik man tilbage i 1991 (ny demokratisk forfatning i 1992). 1993 blev Litauen medlem af Europarådet, og i 1994 ansøgte landet som den første tidligere sovjetrepublik om optag-else i NATO og sluttede sig til NATO's Partnerskab for Fred.
I dag rasler den russiske præsident Putin atter med sablen, og fremhæver det russisktalende mindretal (under 10 %) ret til at komme under Moder Ruslands beskyttelse.

10. Italien
ung nation med lang historie og med Pavekirken
Onsdag d. 6. april 2022 kl. 18.30 - 21.00

En regulering af Italiens grænser skal gennemføres efter nationalitetslinier, der tydeligt lader sig erkende, mente den amerikanske præsident Woodrow Wilson i 1918 ved afslutningen af Den 1. Verdenskrig.
Få år senere havde Benito Mussolini taget magten i Italien, og et af de første, og længstlevende fascistiske regimer i Europa var en realitet. Vi ser på landets politiske partier efter diktatoren og hvilken rolle "Nord-Syd-dialogen" og krisen i den katolske kirke har i italiensk politik.

11. Letland - småstat der kan blive truet af "Finlandisering" ?
Onsdag d. 13. april 2022 kl. 18.30 - 21.00 obs lokale 117

I Norden foretrækker vi at slå de tre baltiske lande sammen i vores omtale, og de har jo også det til fælles, at være småstater på grænsen til Rusland. Et land, der under præsident Putins styre vedholdende opbygger en voksende militær afskrækkelse overfor sine nabostater.
Rusland har over de seneste år opbygget og moderniseret sine væbnede styrker i det vestlige Rusland, og må anses for militært overlegen i Østersø-regionen i den første fase af en konflikt, hvor Rusland kan indsætte sine styrker meget hurtigt.
Letland er ydermere i den penible situation, at omkring ¼ af landets befolkning er russere, og omkring en tredjedel af letterne benytter russisk som deres modersmål. Vi ser på landets selvstændighedstid og Rigas rolle i historien. Vil Letlands regeringer også i fremtiden kunne holde sig fri af en russisk dominans, eller kan der ske en såkaldt "Finlandisering"?

12. Nordirland - en ung nation baseret på en religiøs opsplitning?
Onsdag d. 20. april 2022 kl. 18.30 - 21.00

I 2018 påpegede forfatteren Dr. Paul Nolan, der er et medlem af the Northern Ireland Policing Board, har specialiseret sig i at overvåge fredsprocessen og de sociale tendenser i det irske spørgsmål, at det var sandsynligt, at i 2021 ville antallet af katolikker vil overstige protestanter i Nordirland.
Vi ser på den nu hundredårige historie for Nordirland (NI), de mange udfordringer med "The Troubles", eget parlament i Stormont og betyd-ningen af den demografiske udvikling, der kan efterlade protestanter og unionister som en mindretalsbefolkning.
Nolan mener at unionisterne ikke skal være alt for bekymrede, da en katolsk eller protestantisk baggrund ikke nødvendigvis er lig med støtte til et forenet Irland eller for at blive i Storbritannien. Vi ser på Brexits rolle i det irske spørgsmål, Boris Johnsons holdninger - og checker lige den aktuelle demografis betydning.