Anne Dorthe Michelsen

Anne Dorthe Michelsen

Anne Dorthe Michelsen

Julekoncert med Anne Dorte Michelsen Tænd et lys for mig Dato: 5.12.2022 kl.19:30. Dørene åbner kl.19:00. En jule- og vinterkoncert med Anne Dorte Michelsen skaber varme, fælleskab og lys i mørket.


Anne Dorte Michelsen har markeret sig som en af landets væsentligste sangerinder og sangskrivere med nogle af historiens største danske pophits, kløgtig kønssatire og blide fortolkninger af danske salmer og sange. Hun har navigeret ubesværet mod nye hjørner af sin kunst uden at tabe hverken sig selv eller publikum, hvad enten hun har kreeret radiobaskere med Tøsedrengene, ristet mænd og kvinder med Venter på far eller har stået og sunget under en kirkehvælving. Nu har I mulighed for at opleve hendes smukke sangstemme ved jeres julearrangement. Koncerterne, som hovedsageligt er egnede til kirker, lyser op i den mørke tid, hvor Anne Dorte Michelsen synger julen ind, så sindet stemmes til højtiden. Julekoncerten spænder over Tøsedrengenes store pophits, solokarrierens eftertænksomme kompositioner og hendes nænsomt nærværende nyfortolkninger af nogle af de inderligste danske salmer og sange. ?Det er meget stærke tekster, som rummer en beskrivelse af den tvivl, tro, længsel, kærlighed og indre strid, som er lige så eviggyldigt relevant i dag, som det var i den tid, salmerne blev skrevet. Vi har så travlt med os selv, og der er så mange steder i vores samfund, hvor man ikke føler sig inkluderet, men i kirken kan alle nynne med og blive inddraget i det fællesskab, vi alle har rod i,? siger Anne Dorte Michelsen. Hvad enten Anne Dorte Michelsen optræder i kirker, kulturhuse eller på større koncertscener, står hendes intime og ligefremme måde at synge på og hendes evne til at formidle sangenes indhold og historier i centrum. Anne Dorte Michelsens musikere er valgt efter evnen til at kunne lytte ind i sangene og spille med og omkring ord og melodi. Hele Danmark kunne i tv-programmet Toppen af poppen (2014) høre og se, hvordan Anne Dorte Michelsens sange, der både går i dybden og rammer lytteren ligefremt og rent, har en sjælden slidstyrke og står utrolig stærkt. Varighed: 2 timer.