På tur på glasværket // 20.07

På tur på glasværket // 20.07

På tur på glasværket // 20.07

Kom på en mageløs tur rundt på Holmegaard Værk og bliv fortryllet af 200-års magiske glasfortællinger.


Tag på tur i Holmegaard Værks imponerende udstillingsbygning, når museumsformidler, Henrik Mors, med største indlevelse guider dig gennem 200 års fantastisk glashistorie - fra storhed til konkurs (og alt derimellem).

Undervejs på turen vil du høre mere Holmegaards største glasproduktioner og mest ikoniske designs, blive klogere på de største salgssucceser og -fiaskoer gennem tiden, lade dig fortrylle af fortællingerne om livet som glasarbejder og den forunderlige glasby, der omkranser det gamle glasværk, og blive blæst omkuld af museets levende glaspustere - og meget mere. Alt sammen pakket ind i sjove anekdoter og finurlige fortællinger fortalt af museets helt egen glasentusiast, Henrik Mors.

Praktisk info
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Mødested: Foran sofaen i foyeren
Dato: 20. juli 2022
Tidspunkt: 15.30 - 16.30
Pris: 50 kr. + alm. museumsentré (kan købes i forsalg eller i døren på dagen)

Museumsentréen kan anvendes hele dagen på Holmegaard Værk inden for museets almindelige åbningstid.

Der er et begrænset antal pladser til omvisningen. Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber dine billetter i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves