Starlingville - zididada - sommer på grønnegade

Starlingville - zididada - sommer på grønnegade

Starlingville - zididada - sommer på grønnegade

Starlingville. Kl. 18.00. Starlingville er et spændende nyt navn på den danske musikscene. Da deres seneste single 'Beautiful Day' udkom 4 marts introducerede bandet for første gang omverdenen for deres medrivende musikalske univers.


Debutalbummet Welcome to Starlingville, udkom 29 april 2022, og kom direkte ind som ugens album på DR P5.

Med en række koncerter bag sig og singlerne "Josephine" og senest "Beautiful Day"i fast rotation på DRs P5 har Starlingville for længst cementeret deres lyd og skærpet deres liveshows

Starlingvilles melodiske og organiske lyd har lige dele rødder i pop-rock, roots-rock og country-folk. Deres fasttømrede lyd og store spilleglæde, vidner om et band, hvis medlemmer har været musikalske
legekammerater siden barnsben og som kollektivt har været omkring alt fra heavy metal og musicals til country og gospel.

Zididada
Kl. 20.00
Evig sol, lev livet, gå på vandet og smil til verden. Zididada er bandet der får dit hjerte til at bruse at kærlighed til livet, og med den charmerende Jimmy Bacoll i front er der garanti for en fest.

Udtrykket Evig Sol har hængt som et mantra over det danske band ZIDIDADA siden starten i '99, hvor fest, glæde og vellyd altid har været deres foretrukne udtryk.

I to årtier har de turneret land og rige rundt med hits som bla. Please ya Lisa, Walking on Water og Prinsesse.
De debuterede i 1999, og med Jimmy og Danny som stiftere, fik de hurtigt samlet det hold, der stadig i dag står på scenen weekend efter weekend. I 2012 søgte Danny andre veje, og nu er de 6 mand.

Sommer på Grønnegade er seks vidunderlige koncertdage på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Der er fri adgang til alle koncerterne, som finder sted på Lave Ridebane mellem de smukke gamle bygninger og store træer.

På pladsen finder du både mad og drikke, som du fx kan nyde ved Sommer på Grønnegades siddeområde.