Viva Puccini - Sommeropera på Grønnegade

Viva Puccini - Sommeropera på Grønnegade

Viva Puccini - Sommeropera på Grønnegade

Koncerten fejrer operakomponisterne Puccini og Verdi.


Næstveds tre klassiske musikforeninger er i år gået sammen om at præsentere dette års udendørs operakoncert i samarbejde med Grønnegade Kulturcenter.

Det er en særlig operakoncert, der finder sted på Grønnegades kaserne d. 7. august om eftermiddagen, for det er et skarpt udvalg af de allerstørste highlights i den senromantiske opera med fokus på den psykologiske mester, Puccini.

Den prisvindende Wagner-sopran Philippa Cold optræder side om side med stortalentet Per Jellum i arier og duetter af Verdi, Bizet og Puccini, ledsaget af Jacob Gade Strygerne under ledelse af dirigent Jonas Viggo Pedersen. De to sangere, Cold og Jellum, har optrådt i hovedroller over hele Danmark, bl.a. på Hedeland og på Den Ny Opera i Esbjerg, og forventes at lægge Næstved for deres fødder. Dirigent Jonas Viggo Pedersen er fast dirigent for Jacob Gade Strygerne samt for operakompagniet Opera I Provinsen, og har desuden arbejdet meget med semiprofessionelle ensembler.

Undervejs kommer vi omkring de allermest gribende øjeblikke i operaerne La Traviata, La Boheme, Carmen og Tosca. Og indimellem hører vi forspil og mellemspil fra La Traviata, Cavalleria Rusticana og Manon Lescaut. Alt sammen kædet sammen af dirigent og konferencier Jonas Viggo Pedersen, som vil give lytterne et særligt indblik i, hvad Puccini gør anderledes end andre komponister.

Orkestret er sammensat af musikere fra Det Kgl. Kapel, landsdelsorkestrene og andre ensembler.

Søndag d. 7. august kl. 15.00 på Grønnegades lave ridebane

Koncerten har gratis adgang. Kom i god tid!.