Kunne ikke hente 'https://www.naestved.dk/kultunaut-data' indenfor 15 sek. Kunne ikke hente 'https://www.naestved.dk/kultunaut-data' indenfor 15 sek.

Marie Key

Bygger videre sit populære soloformat og har denne gang inviteret trommeslageren Hans Hvidberg med på sin kommende tour.


Den nye duo spiller både sange fra Marie Keys store bagkatalog - heriblandt "Uden Forsvar", "Landet" og "Fatter Det Nu" - men de spiller også nye sange som "Tænker På Os To" fra Marie Keys album fra 2020 samt "Lys Finale" fra albummet af samme navn som er lavet sammen med jazzduoen Bremer/McCoy.

Marie Keys nedbarberede koncertformat har allerede vakt stor begejstring hos hendes publikum - blandt andet på grund af Marie Keys helt særlige evne til at fortælle historier og underholde sit publikum mellem numrene. Stemningen til solokoncerterne er afslappet og uformel og med sine humoristiske fortællinger binder Marie Key koncertens sange sammen og skaber en musikalsk oplevelse med et stort nærvær og mange grin.

Marie Key siger om den kommende tour: "Jeg glæder mig allerede. Jeg synes det er en virkelig dejlig blanding af små og store spillesteder. Selvom jeg har spillet ret mange koncerter i mit liv, er der en del scener på denne liste, hvor jeg ikke har spillet før, og det er spændende. F.eks. Radiohuset i København, Sølballegaard og Symfonisk Sal i Aarhus Musikhus. Bare for at nævne nogle. Derudover bliver det fedt at spille med Hans og fremfører sangene på en ny måde."

Nummererede siddepladser
Inklusiv garderobe
Varighed: 75 minutter
Dørene åbner kl. 19.00

Overnatning og 2-retters menu på Hotel Kirstine samt billetter til dette arrangement. Kontakt Hotel Kirstine for at høre nærmere og booke. Ring til receptionen på 5577 4700 eller skriv til info@hotelkirstine.dk.

Kunne ikke hente 'https://www.naestved.dk/kultunaut-event-data' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://www.naestved.dk/kultunaut-data' indenfor 15 sek.